Om billetkontrol og gratister

af Eskil Halberg

Vi har tidligere her på openhagen i forbindelse med overvågningstemaet kommenteret på nye former for kontrol, bl.a. i undertegnedes artikel. Her blev stikkeren præsenteret, som en kontrolfigur, der potentielt er på gerningsstedet inden forbrydelsen bliver begået. På det seneste har DSB præsenteret nye tiltag, der kan siges at institutionalisere stikkeren.

Fra efteråret vil der i DSB-togene kunne findes civile kontrollører. Det kan man læse i DSB’s eget blad Ud og Se. Samtidig vil bøderne for at køre uden billet i S-toget stige fra 600 til 750 kroner. Der bliver strammet op og kontrollen bliver mere brutal. Der foregår en benhård indhegning af den ”offentlige” transport. Det koster i dag 20 kr. at tage bussen fem stop til skole eller arbejde. Det forunderlige er imidlertid, at kun 4 % af passagererne er såkaldte gratister, altså folk der ikke betaler for at kører med tog. Kun 4 procent af de 89 millioner togrejsende rejser altså uden billet.

Det er alvorlige tiltag, der er taget for, at fange de sidste 4 %. De civile kontrollører ligner stikkeren fordi, det er umuligt at skelne dem fra almindelige kontrollører. Sammenligningen er åbenlys. Har du en praksis, der er i strid med ”gældende ret”, kan du blive antastet af tilfældige forbipasserende.

Taktikkerne og strategierne til, at undgå betaling i toget, bliver langt vanskeligere ja nærmest umulige, gennem den nye kontrol. Tidligere kunne man med fordel stå forrest i toget ved den forreste dør. Herved kunne man, når toget kørte ind på perronen, scanne hele stationen for kontrollører. Herved var du garanteret, at du kunne komme videre til næste station. Og kommer der en kontrollør ind i toget, stiger du blot af. Denne strategi er snart fortid, da togets kontrollører ikke længere er at skelne fra passagerer.

Der må forberedes nye strategier til kampen for at køre gratis med det offentlige. Et eksempel er allerede præsenteret her på sitet. Det er naturligvis ”planka.nu” der er en svensk kør-gratis-forening. Her betaler man et fast beløb til en fælleskasse, der så betaler ens bøde, hvis man bliver taget uden billet. Kontrolsystemet er anderledes i Sverige end i Danmark, og det kan måske blive vanskeligt at lave et lignende system i København. Andre former for at omgå eller sænke billetpriserne kan være at dele billetter med folk, der krydser veje ind og ud af terminalerne, således at passagerer, der er steget ud af toget, videregiver billetter til folk, der stiger på toget eller bussen. Ellers findes der teknikker til at genoprette det manglende stykke pap, der klippes af klippekortet, når det stikkes i automaten. Derved skal du blot udviske stemplet med den gamle dato, så der kan være plads til et nyt. Neglelakfjerner og tape er de eneste udgifter hertil.

Mobilitet for alle er et naturligt og retfærdigt krav for byens borgere. Kampen for gratis transport må derfor fortsætte, ikke mindst ved den fortsatte gratisme. Folk uden penge må selvfølgelig om nogen kunne bevæge sig frit, uden at økonomiske ressourcer bør være en hindring. Den begrænsede adgang til det offentlige må bekæmpes med falske adgangsbilletter!


DSB billetpriser

Jagten går ind på gratister i S-toget

Ud og Se, september 08

Planka.Nu (Læs også interview på openhagen)



Om openhagen

openhagen er en kollektiv blog, et digitalt tidsskrift eller en åben platform. Det handler om byen, om at forandre det urbane rum og de tanker vi gør os, mens vi gør det.

  • Læs mere
  • Temaer

    Flere indlæg

    Tag cloud

    Forstad BZ Sassen Politi Mobilitet Selvovervågning Harvey Negri Banlieues Styresystemer Usikkerhed Arkitektur Skilte Demokrati Racisme Normalisering Ejendomsret Klima Transport Gentrificering Teknologier Planlægning Biopolitik Overvågning Slum Asymmetri Medieaktivisme Fælled Gratist Gadekamp Intervention Gadekunst Krig Modrum Krise Pirat

    Eksterne feeds

    Call for Rally and March in Athens on Saturday 4/2/12 › After the Greek Riots

    London benefit night in solidarity with imprisoned anarchists in Greece › After the Greek Riots

    Homeless people arrested after squating an empty municipal buidling in Athens › After the Greek Riots

    a new book on Bombay squatters › squattercity

    From the Super Bowl to Kibera › squattercity

    Bannere