Undervisernes vrede: ”En ny bevidsthed født i blod”

af Pavlos Nerantzis, Il Manifesto, 9/12 - 2008

Udtalelserne fra de universitetsprofessorer vi spurgte om en kommentar til studenternes mobilisering var fulde af vrede og smerte over det, der er sket, men samtidig fulde af skarp kritik mod den konservative regering. Det har været en mobilisering af en intensitet, man ikke tidligere har set hos de græske studerende. Underviserne på universiteterne har fremrykket generalstrejken mod universitetsreformen, som var planlagt til den tiende december, og har nægtet at undervise allerede fra og med i går [9. december]. Det samme gjorde mange, og på dette tidspunkt allerede besatte, skoler, som regeringen samme dag erklærede for lukkede i hele Grækenland.

Jannis Mylopoulos, professor ved det polytekniske universitet i Saloniki, forklarer det således:
"Den massemobilisering af elever og studerende er utrolig, hvis man tager dens omfang, styrke og spontanitet i betragtning. Mordet var det, der fik den tikkende bombe til at sprænge – spændingen skyldes den græske politis meget autoritære fremtræden og dens ofte vilkårlige fremgangsmåde. Det fundament som blev etableret af højrefløjen siden grundlæggelsen af den græske stat, den halvstatslige mafia, gør sig stadigvæk gældende, nu for tiden i form af regeringen under Karamanlis. Det store spørgsmål er nu, hvilken politisk kraft regeringen besidder, og især hvorvidt den fra nu af vil være i stand at overbevise borgerne om, at de befinder sig overfor en stat, der er i stand at beskytte dem fra magtmisbrug, overgreb og mishandlingerne."

"De unge ser de politiske aktørers uduelighed, når det handler om at regere, mens de samtidig er konfronteret med udsigten til en håbløs fremtid", siger Zissis Papadimitriou, professor i sociologi ved Salonikis universitet. Han fortsætter: "Der findes ingen virkelige alternativer til den politiske plan i vores land. Det simple faktum, at protesterne er spontane, udelukker ikke en fremtidig mulighed for, at nye aktører i det græske politiske system kan vokse frem. Under alle omstændigheder er det sikkert at den aktuelle mobilisering vil skabe en politisk bevidsthed blandt alle involverede unge. Desværre udmærker den kulturelle verden sig ved dens fravær. En hel del af mine kollegaer er fuldstændig ligeglade med landets fremtid, andre er allerede blevet del af etablissementet."

Triantafyllos Mytafidis er formand for gymnasiernes lærerforening og tidligere politisk fange. "Efter de mange skandaler er Karamanlis regering nu begyndt at myrde. Dette udgør en betydelig og vigtig kvalitetsforskydning i hans repressive politik, efter at regeringen har vænnet os til elendigheden, privatiseringen af de offentlige ejendomme, tyveriet af penge fra vores sociale forsikringskasse, ligesom en generel autoritær stemning. Studenternes trøstesløshed og vrede skal transformeres til en drivkraft for nye sociale kampe."



Om openhagen

openhagen er en kollektiv blog, et digitalt tidsskrift eller en åben platform. Det handler om byen, om at forandre det urbane rum og de tanker vi gør os, mens vi gør det.

  • Læs mere
  • Temaer

    Flere indlæg

    Tag cloud

    Selvovervågning Krise Biopolitik BZ Usikkerhed Gratist Transport Planlægning Klima Asymmetri Modrum Fælled Gadekunst Skilte Slum Racisme Intervention Sassen Teknologier Arkitektur Mobilitet Demokrati Styresystemer Politi Harvey Medieaktivisme Overvågning Pirat Normalisering Krig Banlieues Ejendomsret Forstad Gentrificering Negri Gadekamp

    Eksterne feeds

    #368 | Ultimatum given to lorry drivers by the minister – Preparations for protests during the International Fare of Thessaloniki › After the Greek Riots

    #367 | Antispecist action and media lies › After the Greek Riots

    #366 | Upcoming actions of solidarity to political prisoners › After the Greek Riots

    Manifest › Trikster

    #355 | Update about the struggle in Banquet restaurant (Thessaloniki) › After the Greek Riots

    Bannere